Inden jeg går videre vil jeg lige minde om at hvis man klikker på post'en eller afsnittes overskrift kan man se min tekst og de kommentarer der er skrevet. Jeg synes bare at I allesammen skal have del i de fantastiske, kloge og smukke ting, der bliver kommenteret herinde!
I dag vil jeg gerne fortælle om min dag i går, som var utrolig dejlig fordi:
Lørdag 10.02.06
"Jeg har lige hentet en indkøbspose i bilen og det føles så uendelig normalt og ligetil, at jeg bliver helt lykkelig. En lille varm glæde i maven. Følelse af fremtid, håb og lyst. Mit liv slutter ikke her. Vi er voksne mennesker, der elsker hinanden, og vi lever sammen - sådan her. Lige præcis sådan her. Det føles virkeligt. Det er længe siden det har føltes virkeligt. Aftenen dufter af frost, og jeg er lige her, i mit hjem. Med en indkøbspose jeg lige har hentet i bilen. Min kæreste er kørt til Vanløse med medicin til sin mor, der har en slem influenza. Han kommer tilbage. Vi spiser muslinger i champagne med ovnvarmt brød til, holder lidt om hinanden, ser en film i tv, elsker måske. Det er mit liv, og det er virkeligt, fordi det er her og nu og ikke i kræftens klør. Det er første gang siden min diagnose for 1 1/2 måned siden, at jeg mærker den form for normalitet igen. Eller det er måske er forkert ord. Den form for ligefremhed. Mit liv i et 1:1 forhold. Aner ikke hvorfor det rammer mig lige nu men det føles fanme rart.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Hej Smukke, hvor er det livsbekræftende at høre. Du fortjener det i den grad! Dejligt!
Mange kærlige hilsner, Mette.
PS. du skriver for øvrigt fremragende, det er en fornøjelse at læse. -Også selvom det ikke altid er lige lette ting at læse om.
Kære Tina, Las har lige sendt mig videre til din blog, hvor er det fint at du vil dele tanker og følelser, positive som negative, med folk som tænker på dig og bekymrer sig. Du er sej. Min Britta (det er min far´s kone) som jeg er meget tæt på, har lungekræft -big time! Og det er en mystisk sygdom, som jeg stadig ikke føler at jeg ved særligt meget om.. men som man bliver nød til at sætte sig ind i, når det rammer én man holder af, for at forstå hvad det er der sker.
Anders og jeg rejser til Malaysia og Bali imorgen tidlig, jeg glæder mig helt ubegribeligt meget til stand, sol, mad og tid, masser af tid. Nå ja, Anders og jeg og den lille nye på nu 7 cm. som kommer til august. Min mormor døde juleaften, og dagen efter hendes begravelse fandt vi ud af at jeg er gravid, livet er spøjst nogle gange.
Jeg, vi, tænker på dig og ønsker det dig det allerbedste! Sender masser af varme og kærlighed fra Østen. Knus fra Sine
hej Tina, jeg hørte om dig og din blog gennem en veninde der talte med Las forleden. Jeg er på din alder og har selv været hele turen igennem for mindre end et år siden. Nu har jeg hår ned til ørerne. Det hele går meget hurtigere end man tror. I dag er jeg ved at være nået dertil at jeg ikke tænker på det hele tiden, men mest hvis jeg synes jeg kan mærke et eller andet symptom. Her er et par råd om den del af behandlingen, du skal til at gennemgå, altså kemoen...Under kemoen skal du bare få al den akupunktur, du orker. Det hjælper helt vildt på bivirkningerne. Jeg kender 2 der er rigtig gode. Og så skal du træne. Det hjælper også + det får dig til at føle dig stærk, både fysisk og psykisk. Jeg var allermest ked af det lige inden jeg skulle til at miste håret. Overvejede ishætte, men valgte den fra efter mange overvejelser.Det er jeg glad for i dag. Og så vil jeg anbefale dig at du melder dig til Mikkel Rosendals undersøgelse oppe på Rigshospitalets fertilitesklinik. Han har været en god støtte for mig. Der er meget mere at fortælle om, så hvis du vil, må du gerne ringe til mig på 28341431. Mvh Solveig
Send en kommentar