Jeg har haft en dejlig uge. Det er skønt at begynde at arbejde igen og blive udfordret intellektuelt. Jeg nyder at være på KBH redaktionen og har allerede fået et par rigtig spændende opgaver. Så i næste nummer af bladet kan I læse en del ting, som jeg har skrevet. Jeg vil da også lige reklamere med, at jeg her på sitet har lavet et link til mine filmanmeldelser for de interesserede.
Denne blogs indhold er barskt. Jeg ved det. Men det er sgu også barskt det jeg går igennem. Men jeg har også stadig et dejligt liv sammen med alle jer, og jeg kan mærke, at jeg er ved at finde tilbage til den glæde, der er forbundet med det. Jeg giver mere slip. Jeg vil ikke skrive så meget om det nu. Jeg er træt og har tømmermænd. Tak for en fantastisk aften/nat Lou! Sådan en veninde/cava/sladreaften var lige hvad jeg havde brug for. Jeg kan så fortælle, at da jeg kom hjem ved en 4:30 tiden, faldt jeg i søvn på sofaen døddrukken med ovnen tændt. Jeg vågnede op ved 8-tiden og fattede intet. Sendte en sms til Las og spurgte, hvor han var og om han var ok. Bagefter gik jeg ud i køkkenet skrækslagen for at ovnen stod i flammer og så forundret at mine falafler havde fået lige tilpas og at ovnen var slukket. Hmmmm, jeg havde da vist heller ikke dyne på, da jeg faldt i søvn? Jeg gik ind i soveværelset og fandt min mand snorkende og helt ok. Jo tak. Det kræver reperation, så nu vil jeg smide mig på sofaen og se Ugly Betty, eller hvis jeg gider, en film.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Kære Tina - Det var skønt at se dig igen og snakke igennem igår.
Dejligt at se, at der nok er sket en forandring hos dig - men at den sidder smukt i dit ansigt.
Jeg synes, og sagde også til dig, at dit blik er blevet mere direkte. Du virker meget tilstede i nuet.
Jeg tænkte bagefter over, hvor stolt jeg føler mig over at være veninde til så fint og klogt et menneske som dig :)
(- og meget beæret over tilmed at blive gjort til genstand for dit formidlingstalent. Glæder mig til at læse, hvad du får skrevet...)
Kære Tina,
Fantastisk at læse om, hvordan du tackler ting. Når du skriver at du accepterer, at du skal leve med, at dit liv er ændret for altid og at du føler trods familie og venner føler dig alene, ja så risler det ned ad min ryg.
Det er jo så rigtigt, et af livets grundvilkår. Jeg er også selv kommet til den samme barske erkendelse i mit liv, dengang for 3 år siden, da jeg, efter en trafikulykke, havnede i en rullestol med et ben, der var helt knust og muligvis aldrig ville kunne bruges igen. Jeg var så bange for netop ikke kan kunne få indfriet mine drømme i livet, hvis jeg skulle være i min krop med kun et ben, følte,at det hele skulle mislykkes. Jeg var helt alene i en følelses-overload-tilstand, men for pokker da, hvor det hjalp, at acceptere at vi som mennesker ER alene. I den accept ligger, for mig, en beslutning om at tage det fulde ansvar for eget liv og sundhed, psyke og ja alt. Jeg er iøvrigt også, for nyligt, begyndt at kunne medtænke universets uendelige energi, og prøver at få en tillid opbygget til, at vi mennesker bliver båret, støttet og hjulpet fra denne højere universetsenergi.
Skønt atlæse, at du beslutter fx at skifte fra een alternativ læge til en anden og, at du oplever din egenbehandling som en uddannelse. Det stråler ud af min computer, at du har god energi mht dine selvhelbredende kræfter, som er et must, når du snart skal igang med diverse medicinske kure. Tillykke med din power!
Jeg glæder mig til at se dig snart.
sidst har jeg en kommentar til dine rigtig gode spørgsmål til Rigets behandlerteam.
- pga kemo-bivirkningerne på dit immunsystem tænker jeg, at du kan høre dem, hvordan du bedst styrker dit immunforsvar mens du er i kemo-behandling?
Du kunne fx også spørge, hvordan en behandlingsplan vil være, hvis man (pga bivkningerne) fravælger kemo?
Store kærlige hilsner fra Louise.
kære smukke veninder, tusind tak for jeres varme og ord. det betyder så meget for mig at have jer kloge engle omkring mig
tak
Send en kommentar