tirsdag den 13. marts 2007
Bekendelser
Las betvivler med sin kommentar til Uden kvalme, at tingene er så overskudsagtige og lysegrønne som jeg maler dem. Det blev jeg først skide sur over, fordi han dermed på en måde tog min gode oplevelse fra mig. Og fordi han gjorde det i offentligt rum. Men når vi nu er herude i forvejen, vil jeg bare sige at han ved at gøre det også åbner mine øjne for, at jeg også holder mig oppe ved at male og spejle mig i det billede I ser beskrevet herinde. Indrømmet. Men guderne skal vide at vores hverdag også er hundehamrende svær og ulidelig og præget af underskud og famlen rundt i mørke. Og jeg er træt, stresset, bange, umulig, ked af det, stædig, krævende, forvirret og egoistisk. Og alt mulig andet, der ikke kun handler om kræft men om noget endnu dybere og ældre i mig som jeg arbejder på at blive klogere på. Men det tror jeg hører til et andet sted end på denne blog. Jeg har egentlig bare lyst til at sige - måske mest til mig selv (-: - at bloggen her selvfølgelig aldrig kan træde i stedet for de samtaler, det nærvær og den autentisitet, som samtaler og samvær med alle jer kære udgør. Den er et lille indblik og en del af et meget større billede. Så nu vil jeg gå ind og snakke med min mand i stedet for at sidde og skrive!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Kære Tina,
godt at høre om din og Las´hudløse ærlighed til hinanden. Det er noget, der er hundesvært for alle i et forhold fordi det, udover at gøre godt, også kan gøre så pokkers ondt at få det der spejl op, som viser netop de ting, man ikke orker at se. Jeg personligt mener, at det er begge partners pligt, at holde det der spejl for hinanden, det værste der kan ske ved ærlighed er jo, at der en noget een har misforstået og så kan få vendt det, snakket om det og udryddet problemet.
Skønt ellers at høre, at du er ved rimelig godt mod og energi.- hold endelig fast i den følelse, for det den, der genererer energi. det kan da godt være, at du også indeholder indeholder frustrationer, egiosme, og bræk-fornemmelser over hele din situation og ikke kan tage udenlands osv , men det kan jo aldrig overskygge din beskrivelse og fornemmelse af, at din kemobehandling ikke har væltet dig. Det virker somom du er rigtig lettet over, at din krop tackler kemoterapien flot, stort tillykke med det, du gæve og modige kvinde.
Stort knus fra Louise, som stadig sidder sin sin Dolly-shirt og mindes en fantastisk Dolly-koncert/event og allerede savner suset i Horsens forum sidsteonsdag.
Kloge ord fra louise...og fra dig :)
Glæder mig til at vi forhåbentligt snart skal lave noget hyggeligt i foråret... (Er selv presset helt i bund af arbejdsstress for tiden :(.....men sådan er livet jo også nogen gange).
Apropos rejser, så talte jeg lige med Julie Bille, som er på vej til Brasilien igen. Jeg skal have vist dig hendes pilot ved lejlighed. Den indeholder bl.a. et "skilt", som jeg selv fandt meget smukt:
"Mirkaklet er - at mirakler NOGLE gange sker"
Ikke fordi.... Jeg tror vist snildt, at du klarer dig med mindre ;)
Kaere Tina
Jeg foelger med i din blog og er glad for at du har inviteret mig indenfor her. Hold da op hvor er menneskers liv dog forskellige...!En kvinde sagde engang til mig, at Gud aldrig giver os stoerre udfordringer end vi kan klare. Det kan vaere en betryggende tanke, for saa kan vi jo klare alt der opstaar i vores liv. Selv kan jeg se at jeg igennem tiden har fokuseret meget paa at loese problemer hele tiden, men er ved for alvor at forstaa at det handler om at glaede mig over det jeg har (og det goer jeg skam), og ikke kun fokusere paa det jeg ikke har (endnu)og hele tiden proeve at loese ting. Det giver en helt anden fornemmelse af ro og tilfredshed og en aabenhed til at tiltraekke det jeg oensker mig, istedet for en konstant soegen og foelese af aldrig at 'naa frem.
Ja.. livet laerer os mange ting, hele tiden. Og jeg tror de kommer i den form der laerer os det bedst, og det er forskelligt fra menneske til menneske. Jeg kan ikke lade vaere at taenke, du maa edermame vaere en staerk kvinde med de udfordringer du faar dig(det er der vist heller ingen der er i tvivl om!).
Kaere Tina, jeg sender dig de kaerligst tanker her nede fra den anden side af kloden, og alle de engle jeg kender sender jeg din vej.
Og husk, min kaere familie i Danmark har nogle sommerhuse hvis du og Las skulle faa lyst til den slags ferie, bare sig til.
Knus og varme
Gitte
Send en kommentar