Uden kvalme

Kemoen i går var helt udramatisk og slet ikke så uhyggelig og farlig som jeg havde frygtet. Jeg havde et hæsligt mareridt natten til fredag og var hundehamrende nervøs, da Eva kom og hentede os i venteværelset. Men man sidder 'bare' i en lænestol, får lagt et drop og så kommer der først saltvand, derefter den første portion kemo, der er camparifarvet, så saltvand igen og til sidst den gennemsigtige kemo. Jeg kunne ikke mærke andet end at jeg blev kold i armen, men så fik jeg en varmepude på. Den sidste pose kemo gav lidt kildren i næsen og panden. Ikke ubehageligt, bare sært. Eva, min sygeplejerske var rigtig sød og snakkede og snakkede, så man glemte tiden. Hun charmede også Las med at fortælle ham at han ligner Jim Morrison (-: Og det er jo er rigtigt! Så vi var helt trygge. Bagefter var jeg lidt mat og køresygsagtig men ikke dårlig. Jeg tog mine kvalmepiller, som vi havde aftalt, og så var der ikke så meget andet i det. Jeg søvn fint. Stod røvtidligt op i morges, lavede en smoothie, slog en dej til boller op og satte kikærter til hummus i blød. Og så puttede jeg lidt med Las igen og gik ned trænede et par timer. Uden kvalmepiller vel at mærke. Nu har jeg lige gået en tur med min veninde Louise og spist sen frokost. Og jeg har stadig ikke kvalme. Det er lige præcis så irriterende overskudsagtigt som det lyder. Og det er så fedt. Jeg er lettet og ovenud lykkelig for at jeg ikke har det dårligt. Nu kan jeg slappe af og tænke på at så er der kun fem omgange tilbage, og hvis det fortsætter på den her måde, jamen så er det en weekend hver 3 uge, hvor jeg er lidt køresyg/tømmermænd, men hvem fanden er ikke det engang imellem!