I fredags d. 30. marts kl 9 fik jeg mit andet skud kemo. Jeg havde min veninde Louise med og det var egentlig ret hyggeligt, på en bizar måde. Vi købte en masse dameblade og laks, ruccola og godt brød og så smed vi os ellers hjemme hos mig og sladrede. Vi fik selskab af min anden Louise, med efternavnet Dissing, og det var rigtig rart at have pigerne omkring mig. Las og Jeppe gik i gang i køkkenet med at sætte hylder op og havde sig en mandehørmer derude, så alt i alt var der bare liv og glade dage. Men om eftermiddagen fik jeg det røvdårligt. Las påstod at jeg var grøn i hovedet, men jeg tror altså at det var genskinnet fra mit tæppe. Anyways så var det ret forfærdeligt, og jeg græd fordi jeg havde det så ulækkert. Heldigvis gik det over da jeg havde taget en omgang kvalmemedicin, og jeg fik spist god mad.
Vi havde en god weekend med masser af sol, og mit skaldede hoved er efterhånden blevet pænt brunt. Har ikke lyst til at være skaldet i de her dage. I sidste uge synes jeg bare det var flot og fedt men nu er jeg træt af det. Det skifter nok bare afhængig af hvordan man har det. Generelt er jeg vildt glad for at jeg ikke har det værre. Las og jeg har for nylig hørt om to piger, der måtte afbryde deres kemo fordi de fik det så dårligt. Puh ha det kan jeg slet ikke forestille mig. Det må være så hårdt. Min krop må være temmelig hårdfør. Det er jo godt at vide. Og når jeg tænker over det har jeg faktisk heller aldrig været syg andet end forkølet inden det her. Hurra for et godt immunforsvar! Og så tror jeg også at min kur hjælper. Det er svært at vide med sikkerhed men jeg mærker at den måde jeg spiser på har stor betydning. Jeg lytter meget til hvad min krop har brug for og sørger for ikke at forgifte den yderligere, og det kan altså anbefales.
Klokken 17 skal jeg til yoga sammen med Solveigh. Det glæder jeg mig vildt meget til. Trænger til at strække mig helt ud, ahhhhhhh. Nå ja og så er det jo påske og jeg har fri sådan da. Har et par ting jeg skal have skrevet, men jeg behøver ikke sidde på kontoret.
God påske alle I skønne...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Hej Tina,
på trods af de manglende kommentarer til hvad du skriver har jeg været inde og checke mange gange - det skal du lige vide. Det er bare ikke altid, jeg har noget klogt at sige - min sidste kommentar var noget om nogen smarte kasketter, jeg har set, og jeg havde ikke lyst til at spamme din blog med det.
Men du bliver altså læst.
hvis jeg nu bliver til grin en gang til ved at blive smidt rundt på nettet, så bliver jeg sur i stedet for at sende en kærlig kommentar til Tina.
Gunhild
Det fungerede søreme!
Kære Tina, nu lykkedes det mig endelig. Og i dag er vejret så smukt og lunt, at jeg tror, du ikke engang behøver at fryse om hovedet. Men det burde være sådan, at vi kunne fordele dine fysiske ubehagstilstande rundt på os allesammen, så du fik det meget bedre, og vi andre et bedre begreb om, hvad du må finde dig i. For det skal jo gøres, så du ikke bliver syg igen.
Jeg har siden i går min fryser fuld af god, sund mad - mest kylling og lam - og vi må finde ud af, hvordan I får fingrene i noget af det, så det kan blive del af din kur med god mad.
Husk at gå nogle lange ture og nyd parkerne med de udspringende træer og buske og alting. Det er nu det hele sker, og det er lige så vidunderligt som hver gang.
Kærlig hilsen, Gunhild.
Send en kommentar