onsdag den 16. maj 2007

Fuck!

Skulle have haft min 4. kemo i dag. Det hele var planlagt med job osv, men så har jeg store idiot glemt at tage nogle piller i går og i dag som er nødvendige for at gennemføre behandlingen. Jeg skal nemlig skifte gift til noget der hedder Taxotere. Det er et udtræk fra et træ, altså et naturligt forekommende stof hvilket tiltaler mig meget, og det er mildere end den kombination jeg har fået tidligere. Det eneste er bare at man har en lillebitte risiko for at få en voldsom allergisk reaktion a la folk der ikke kan tåle at blive stukket af en bi. Derfor skal der sidde en sygeplejerske ved siden af under behandlingen med en adrenelinsprøjte - hvis man nu skulle gå hen og få et hjertestop! Men bare rolig det er der under 1% der gør. Men selvfølgelig ikke en risiko man gider at løbe - derfor adrenelinsprøjten (lidt ligesom i Pulp Fiction). Anayway, det er netop for at undgå at få den allergiske reaktion at jeg skulle tage de der piller dagen før. Og min sædvanlige sygeplejerske Eva havde endda understreget sidst hvor vigtigt det var at jeg huskede det. Også fordi sådan en pose Taxotere koster 15.000,- og det kan ikke genbruges. Så jeg har lige fyret 15.000,- i skralderen. Las og jeg blev da også enige om at de burde have sådan en sms-service som nogle frisører har, hvor man lige bliver mindet om at man skal huske at tage sin piller. Det ville sikkert være billigere end alle dem der glemmer det. Men øv, hvor irriterende. Også fordi den kemonye tid på mandag ligger lige oveni et interview som jeg nu bliver nødt til at rykke.

Shit happens og jeg skal nok give slip på det, når jeg er færdig med at være sur over det!

Ellers går det meget godt. Jeg var forkølet-syg i sidste uge og det var tiltrængt. Forstået på den måde at jeg var stresset og havde godt af at være tvunget til at ligge ned og glo ud i luften. Jeg kan mærke at jeg skal være lidt bedre til at slappe af og acceptere at jeg altså ikke kan alting på den halve tid når jeg er på kemo - træning 4 gange om ugen, arbejde, psykolog, samtalegruppe, Las, husholdning, veninder osv. osv. Jeg har nærmest aldrig haft så travlt, jo måske når jeg har arbejdet på en filmproduktion, men det havde jeg godt nok også svoret ikke at gøre igen lige foreløbig! Men, men, men jeg skal jo lige lære at være i alt det her, og jeg synes faktisk jeg bliver bedre og bedre til det.

Jeg er til gengæld blevet rigtig træt af at være skaldet. Det er virkelig begyndt at gå mig på. Jeg glor hele tiden på andre pigers hår, i parken, på gaden, i tv - aaahhhhh hår....Nærmest helt paralyseret. Men hey, det er en del af pakken, og det må jeg jo bare deale med. Har heldigvis en dejlig mand der fortæller mig dagligt at han synes jeg er smuk. Det er fantastisk. Men faktisk når jeg tænker over det, så tror jeg egentlig ikke at det er der den ligger. Jeg synes faktisk ikke det ser grimt ud, men jeg føler mig meget nøgen, ubeskyttet og udsat som skaldet. Jeg har tegnet nogle ting i forbindelse med min terapi, blandt andet et slags selvportræt af en meget høj, rank og skaldet kvinde der står helt ubeskyttet og knejser midt imellem fødsel og død, og min skønne psykolog og jeg blev i mandags enige om at jeg skulle gå hjem og tegne et stort, tykt hår på hende, så hun kunne få lidt beskyttelse. Det synes jeg er rigtig fint, og det siger meget om hvordan jeg har det og hvad jeg skal være opmærksom på.

Det var en ordentlig pløre, men det er også længe siden jeg har skrevet herinde. Og hey Amina, sejt at du snart skal aflevere Bachelorprojekt. Godt gået. Glæder mig til at høre meget mere om det.

Vi ses derude. T

4 kommentarer:

Cecilie sagde ...

Hej Tina
Surt at du glemte dine piller!
Mht til at du har en dejlig mand, der siger du er smuk, så kan du roligt tro på at det ikke bare er noget han siger. Måske er det sårbare simpelthen en del af skønheden ved skaldethed - såfremt man altså har en smuk hovedbund som dig, uden spændende eksem eller mærkelige modermærker og buler.
Hvis du trænger til lidt beskyttelse - og det forstår jeg 100%, se hvad jeg selv har at gemme mig i - så ville jeg vælge nogen lidt større hatte, i hvert fald så længe vejret ikke var så varmt at man ikke kunne holde det ud. Som jeg tidligere har foreslået, store hæklede kasketter - eller hvad du selv kan komme på tanke om, der skjuler én lidt mere en en fin lille hue så tynd som en strømpe. Giv dronningen krig til kniven!

Anne Kirstine Nissen sagde ...

Hej Tina,
Dronning eller ej, jeg har jo endnu ikke set dig uden hår, men ka sagtens følge dig at man ikke altid har lyst til at "make a statement". Dog synes jeg at et smukt hoved uden hår ikke nødvendigvis behøver at signalere "her kommer jeg og jeg er stærk". hvis du ser ud, som jeg tror du gør, så viser det også en enorm feminitet, og følsomhed. Der er nemlig noget ubeskyttet og jomfru agtigt over et nøgent hoved. jeg håber lidt sol og varme vil give dig mulighed for en let sommer kjole, så resten af kroppen kan følge den linie.. Det er jo også en styrke at kunne vise sin følsomhed fysisk og psykisk... og mænd synes vist det er utrolig sexet.
Mht til at glemme piller osv. så bruger jeg selv "kalenderen/organiseren" på min mobil telefon. Jeg sætter en "husker" ind, og så bipper min telefon arigt af mig og husker mig på at jeg skal ha ringet til lægen eller sat penge ind på en konto inden kl...what ever det nu var.
jeg foreslår at du før næste behandling sætter din telefon til at bippe ad dig. held og lykke med det. jeg har hørt at det produkt er godt, og det er derfor de bruger det selvom det koster en total formue.
Glæder mig sådan til at se jer når vi kommer hjem om 2 uger.

Anne Kirstine Nissen sagde ...

Jubee... det lykkedes at komme med en kommentar her på siden...

Nissen sagde ...

Kære smukke Tina
Noglegange kan jeg slet ikke fatte hvor meget ansvar der bliver pålagt dig hvad angår din medicinering.. det må være en af konsekvenserne af at spare mandetimer på onkologisk, selvfølgelig kombineret med at det kan give dig en frihed, ikke at skulle stille på afdelingen hele tiden…
Tak for din støtte. Det er ret nedtur mht. bachelorprojektet lige nu, men når jeg har mine lyse øjeblikke tænker jeg at når d. 29. maj oprinder, så afleverer jeg, hvad end det bliver og så er den etape i hus (plus/minus eksamen)
Lige i dag har været som en sommerdag i troperne! Og det gør det nemmere at overbevise mig selv om at der jo kommer mange af dem i min lange studiesommerferie :-)

Jeg kender godt til at føle sig stigmatiseret ved at se ud på en måde som ikke lige er til at løbe fra.. nogle dage er det træls og nogle dage er det helt vildt fedt, men det er der…
Dit oplevelsesrige liv, mærker dig.
Det jeg tror jeg vil sige udover at jeg er meget glad for at du ikke synes det ser grimt ud fordi du er så smuk! Er at du sikkert skal ind og ud af den tilstand hvor det ikke er fedt at være skaldet et par gange, og jeg tror at du vil lære nye ting om dig selv og dit ansigt hver gang du skifter fase…
Jeg ved ikke om det giver mening det jeg skriver.
Jeg tror i virkeligheden bare jeg vil understrege at jeg synes du er meget smuk!
Kærligst Amina