søndag den 15. juli 2007

Længe siden...

Ja tiden er simpelthen fløjet afsted og jeg har fået min sidste kemo. I mandags. Tænk engang, nu er jeg færdig med kemoen. Det er vildt lækkert og jeg har været småhøj af lykke hele ugen. Lige nu er jeg dog lidt smadret af kemoen, den satte lige ind i går så det bliver ikke den store update i dag.

Strålingen begynder d. 23. juli men det er jeg ikke nervøs for. Blot irriterende at det er hver dag i 29 dage. Jeg er på landet hos min far og Lis og slutter mig til Las og Dissingerne i Århus i morgen. Glæder mig til at have nogle fridage sammen med Las derhjemme. Det trænger vi til.

Jeg har fået mine penge udbetalt fra forsikringen så vi har ingen økonomiske bekymringer hen over sommeren (-: Tværtimod. Mit hår er også begyndt at gro ud - med en vældig fart endda. Så alt i alt er det gode tider!

1 kommentar:

Anne Kirstine Nissen sagde ...

hej Tina
gode nyheder med pengene... det var lige som om det var lidt for godt til at være sandt, og jeg turde ikke rigtig tro på det før pengene var blevet udbetalt... så tusinde tillykke.
og fedt at håret vokser ud. Denne sommer har ligesom ikke inviteret til ekstra afkøling endnu. held og lykke med strålingen..
annekirstine