tirsdag den 24. juli 2007

Stråling

Jeg fik min 2. strålebehandling i dag. Jeg kan ikke lide det. Rummet er for stort, maskinen er for grotesk, sygeplejerskene er for fortravlede, og så ligger man alene på et leje af hårdt plast og bliver bestrålet af noget man ikke kan se, men som man ved er farligt, for ellers ville sygeplejerskene blive i rummet sammen med mig i stedet for at betjene maskinen via en computer fra et andet sted. Det er en kold og kynisk affære, og jeg kan ikke lide det. Jeg savner Eva på onkologisk og vil næsten gå som langt som til at sige at jeg foretrækker kemoen. Selvfølgelig ikke bivirkningerne men selve behandlingen. Det var mere tid og ro og omsorg over kemoen. Nu er det bare ind og ud på ti minutter, og jeg kan ikke se og begribe hvad der rent faktisk sker. Maskinen siger en brummende lyd og så var det den ene side, så rykker den over på den anden side, siger en lyd og to sekunder senere er det slut. Man kan ikke se strålen, og jeg bryder mig ikke om tanken om at noget jeg ikke kan se går ind i min krop - ja endog igennem min krop. Det er for sært.

Men jeg har sagt ja til behandlingen, og jeg øver mig på at acceptere den og tro på at den er nødvendig, om ikke andet så givtig i forhold til mit videre forløb. Jeg 27 behandlinger tilbage, og jeg er selvfølgelig nervøs og spændt på at se hvordan det udvikler sig. Om jeg får hudgener osv. Ellers skulle der ikke være de store bivirkninger. De har lovet ikke at ramme mine lunger nævneværdigt, så det må jeg jo stole på. Så kan man godt blive træt. Ikke så meget pga. behandlingen i sig selv, men mere det faktum at man skal derind hver dag og blive mindet om at man har været syg osv. Og det synes jeg allerede jeg kan mærke. Efter to dage! Jamen især fordi jeg virkelig ikke bryder mig om det. Jeg synes det er vildt grænseoverskridende og bizart. Jeg er ikke i tvivl om at det nok skal gå godt og alt det der. Jeg er bare betænkelig ved det.

Nå men fortsættelse følger. Jeg vil hvile mig lidt inden jeg skal løbe. Der er fællesstræning med Proof of life holdet i aften. Jeg laver lige et link til deres hjemmeside for dem af jer der ikke kender foreningen.

1 kommentar:

gunhild sagde ...

Kære Tina, - det bedste, jeg kan sige, er, at nu er der kun 25 behandlinger tilbage. Og så, at det skulle være en ekstra sikring for dit fremtidige helbred. Hvis du bruger minutterne til at tænke på, hvor mange der føler med dig, så når du for det første kun en lille del af skaren, og for det andet hører du måske ikke maskinen.
Det burde være muligt at dele ubehaget ud på vennerne, det er urimeligt, at du er nødt til at tage det hele selv. - Men husk: kun 25 gange til!
Kærligst, Gunhild.