Kemoen har for alvor sat ind nu. Jeg er så træt som tusind alderdomshjem, og selv om jeg trods alt er blevet bedre til at tillade mig selv at være træt og ikke orke noget - eller som en klog kvinde i min samtalegruppe har sagt til mig et par gange: giv nu dig selv lov til at være i kemo - og ja det er jeg blevet bedre til at gøre. Men det huer mig ikke! Jeg hader ikke at kunne gøre det jeg vil fordi min krop ikke magter det. Det er virkelig provokerende for den overihærdige, præstationssøgende og krævende del af min personlighed. Hey, måske ender det rent faktisk med at jeg lærer at tage en slapper en gang imellem. Og dog, hvis kræft og kemo ikke engang er nok til at overbevise mig om at det er ok at jeg ikke lige fikser det hele på den halve tid til ug, kryds og slange, så ved jeg sgu ikke hvad der skal til (-: På den anden side er min ihærdighed jo også tegn på et stort og veludviklet overlevelsesinstinkt, og sådan et er godt at have.
Anyways. Nok om det. Som sagt er jeg mega træt, har ondt i kroppen og mit tandkød smerter. Ja det lyder måske mærkeligt, men kemoen bevirker jo at tallet for de hvide blodlegemer falder, og det betyder at mit immunforsvar ikke rigtig er på dupperne i forhold til at bekæmpe bakterier og virus og den slags. Så jeg har fået en mild tandkødsbetændelse der blusser op hver gang jeg får behandling, og den her gang gør det altså rigtig nas. Og mine fingerspidser og tæer er ømme. Det er sært, men det er sket hver gang jeg har fået taxsotere, altså den cellegift jeg har fået de sidste tre gange her. Det er vist en meget normal bivirkning. Så lige nu ligger jeg mest ned. Om det er i ubevidst sympati vides ikke, men Las har fået hold i nakken, så jeg har en god legekammeret i min uvirksomhed! Vi ser en hulens masse film og griner af vores egen og hinandens ynkelighed. Men mon ikke vi snart kommer til kræfter og kan holde noget lækkert ferie sammen. Bevares det er vildt hyggeligt at stene film, men vi vil jo også gerne ud i verden og fyre den lidt af sammen.
Men igen, giv nu dig selv lov til at være i kemo! Ikke stresse. Nu hvor jeg har ferie og ikke skal alt muligt, fatter jeg ikke at jeg har arbejdet, lavet interviews og skrevet artikler under de forrige kemoer. Jeg må jo være fuldkommen vanvittig.
Såeee...nu vil jeg tage min cykel og cykle til Vanløse sammen med Las og besøge min svigermor (-:
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar