Halvvejs og rig

Så er 3. kemo overstået. Den var i første omgang ikke så slem som nummer 2, men nu hvor jeg sidder her i Råsted hos min far og Lis og skriver, kan jeg da godt mærke at jeg træt som en junkie...Vi har haft høj sol hele dagen, og her er så smukt at det gør ondt. Jeg er fuldstændig vild med den blanding af skov, sand, marker og sart lys der findes på disse kanter. Vesterhavet er 20 minutters kørsel herfra, og det er som om det ligger og buldrer og trækker i landskabet og i underbevistheden. Jeg er kørt herover med Las og Dissingerne, og de kommmer også og henter mig i morgen. Det er altid dejligt varmt at være i deres selskab. Havde ellers planer om at jeg skulle sidde og arbejde herovre, har tonvis af ting jeg skal have skrevet, men jeg orker det simpelthen ikke. Jeg er så træt!

Men hold nu kæft, det skal jeg lige fortælle!!! I torsdag sidder jeg og zapper fjernsyn i min efterhånden sædvanlige kemokoger og falder over programmet Penge, som jeg ellers sammen med resten af den type smålige, forbrugerhævngerrige indslag, plejer at skynde mig forbi. Men fordi det handler om kræftpatienter bliver jeg selvfølgelig hængende. Programmet handler om kritisk syge mennesker som ikke får tjekket deres forsikrings- og pensionsforhold og derfor ikke opdager at de rent faktisk har en masse penge til gode. Hmmmm, tænker jeg, skulle jeg lige tjekke de der papirer der kom ind af døren for nylig fra den der pensionskasse som DR betalte til i sin tid da jeg var ansat hos dem. Der er sikkert ikke noget at komme efter, for jeg arbejder der jo ikke mere, men når nu dem i fjernsynet ligefrem opfordrer til at man tjekker det! Jeg får papirerne gravet frem af bunken og ser at der under min pensionsoversigt for 2007 står at jeg er forsikret med et engangsbeløb på 100.000,- ved kritisk sygdom, såsom kræft. Det er da løgn! Og det tror jeg vitterligt at det er, indtil jeg som det første fredag morgen ringer til MP Pension og dobbelttjekker. Den venlige dame siger stille og roligt, at jo minsandten, det kan hun godt se og hun sender da lige skemaerne med det samme, og så skal jeg bare udfylde, og så udbetaler de pengene. Med verdens mindste musestemme siger jeg tak for hjælpen, lægger røret på og skriger til Las, der begynder at hoppe og danse rundt i lejligheden som en vanvittig. Jeg tuder lidt og skynder mig at ringe op til pensionsselskabet igen for at være helt sikker på at det ikke er en fejl. Det er det ikke venner. Jeg får udbetalt 100.000,- Tak til magasinet Penge, Danmarks Radio og MP Pension for det gode samarbejde!

Det er så ubeskrivelig dejligt og giver ro i sindet og overskud til at jeg kan bidrage lidt til den slunkne kasse. Og Las og jeg kan tage på den Thailandstur vi aldrig kom på i januar. Hvis jeg ikke lige var så forbandet træt ville jeg hoppe og danse lige nu.

Jeg ville også gerne fortælle om min praktik og mine skriverier som både er berigende og stressende for tiden, men det bliver en anden gang. Nu må jeg hvile.

Forår!

Jeg er mægtig glad for at det endelig lykkes svigermor Gunhild at få oprettet en konto herinde! Jeg ved at der er andre der har haft problemer med det, og det er selvfølgelig irriterende, når en sådan kræves for at skrive kommentarer. Men jeg er ikke særlig computerbegavet og har ikke nogen specielle fif til hvordan man gør.

Anyways, så er det jo for alvor blevet forår, og hold kæft hvor er det dejligt. Så er jeg også fri for at rende rundt med hue på hele tiden! Jeg har det rigtig godt for tiden og det nyder jeg. En uge efter kemoen letter det altså, og så mærker jeg faktisk ikke noget til det. Jeg har ikke fået en mærkelig smag i munden eller problemer med slimhinderne eller nogle af de andre bivirkninger som de snakker om. Det eneste er at jeg bliver lidt nemmere svimmel, især hvis jeg rejser mig for hurtigt. Men det er i småtingsafdelingen. Jeg tror det er Budwig-diæten, som jeg jo begyndte på en 3 uger inden kemoen og stadig holder, som hjælper mig. Altså jeg spiser lidt mere fedtstof end i starten, fordi jeg simpelthen tabte mig sådan, og det går ikke når man i forvejen er et skravl. Jeg tror altså den kur holder mig fri af bivirkninger, for alle de andre kvinder jeg taler med til Krop & Kræft, et pojekt jeg nok skal fortælle om, ja de har alle mulige bivirkninger af forskellig art - og har megameget kvalme og prøver forskellig medicin osv. Jeg tager slet ikke min kvalmemedicin efter de 3 første dage, og jeg har det udemærket. Det er da tankevækkende. Jeg har også pushet kuren hårdt til de andre piger. Det er da bedre end at gå og æde en masse piller.

Nå men Krop & Kræft er et tilbud som Rigshospitalet kører, og det er fantastisk. Jeg er lige begyndt i det og skal træne fra kl 9 - 12 fire gange om ugen, og vi snakker benhård træning. Der er ikke noget konegymnastik her. Det er tung vægttræning, spinning og kropsbevidsthedstræning - nå ja og så afspæning og massage. Da jeg fortalte Las om det udbrød han ærgeligt: Jeg vil også have kræft! (-: Nej, det er vildt god træning og jeg bliver både høj og fuldkommen mørbanket af det. Jeg kan sagtens mærke at de sidste 3-4 måneder har taget hårdt på min kondition. Det bliver rart at få den op igen. Og fedt at møde andre kvinder med skaldede hoveder der kæmper alt hvad de har lært for at bekæmpe det her skidt og komme videre med deres liv.

Jeg er også kommet med i en samtalegruppe under Kræftens Bekæmpelse der starter op i næste uge, så de næste par måneder bliver der knald på, og arbejdet med kræften kommer til at fylde meget. Jeg håber ikke det bliver for meget, men jeg har lyst til det og føler det er godt. Tiden går så hurtigt, og jeg skal allerede have min 3. kemo på næste mandag d. 23. Føj det gider jeg ikke. Bvadr. Jeg er spændt på hvordan træningen bliver den første uge efter kemoen. Hvor meget det påvirker min evne til hård fysisk udfoldelse og om det måske hjælper. Det har de i hvert erfaring for.

Nu vil jeg slappe af med en bog. Jeg er helt færdig efter både træning og sang i dag. Nyd weekenden og solen!

2. kemo overstået

I fredags d. 30. marts kl 9 fik jeg mit andet skud kemo. Jeg havde min veninde Louise med og det var egentlig ret hyggeligt, på en bizar måde. Vi købte en masse dameblade og laks, ruccola og godt brød og så smed vi os ellers hjemme hos mig og sladrede. Vi fik selskab af min anden Louise, med efternavnet Dissing, og det var rigtig rart at have pigerne omkring mig. Las og Jeppe gik i gang i køkkenet med at sætte hylder op og havde sig en mandehørmer derude, så alt i alt var der bare liv og glade dage. Men om eftermiddagen fik jeg det røvdårligt. Las påstod at jeg var grøn i hovedet, men jeg tror altså at det var genskinnet fra mit tæppe. Anyways så var det ret forfærdeligt, og jeg græd fordi jeg havde det så ulækkert. Heldigvis gik det over da jeg havde taget en omgang kvalmemedicin, og jeg fik spist god mad.

Vi havde en god weekend med masser af sol, og mit skaldede hoved er efterhånden blevet pænt brunt. Har ikke lyst til at være skaldet i de her dage. I sidste uge synes jeg bare det var flot og fedt men nu er jeg træt af det. Det skifter nok bare afhængig af hvordan man har det. Generelt er jeg vildt glad for at jeg ikke har det værre. Las og jeg har for nylig hørt om to piger, der måtte afbryde deres kemo fordi de fik det så dårligt. Puh ha det kan jeg slet ikke forestille mig. Det må være så hårdt. Min krop må være temmelig hårdfør. Det er jo godt at vide. Og når jeg tænker over det har jeg faktisk heller aldrig været syg andet end forkølet inden det her. Hurra for et godt immunforsvar! Og så tror jeg også at min kur hjælper. Det er svært at vide med sikkerhed men jeg mærker at den måde jeg spiser på har stor betydning. Jeg lytter meget til hvad min krop har brug for og sørger for ikke at forgifte den yderligere, og det kan altså anbefales.

Klokken 17 skal jeg til yoga sammen med Solveigh. Det glæder jeg mig vildt meget til. Trænger til at strække mig helt ud, ahhhhhhh. Nå ja og så er det jo påske og jeg har fri sådan da. Har et par ting jeg skal have skrevet, men jeg behøver ikke sidde på kontoret.

God påske alle I skønne...