Fredag

Det er begyndt at gøre ondt i operationssårene under armene. Lort. Jeg tror det er fordi jeg har okset for meget rundt. Tålmodighed er ikke min stærke side, og jeg synes ,at jeg skulle ordne alt muligt. Nu har jeg fået besked på at slappe lidt af, både af Riget, min kæreste og min bofælle. Slap af!

Mette kom forbi i morges med græskarkerneboller og frøsnappere. Uhmmm. Spandevis af the og sladren senere blev jeg bugseret ned i hendes ladcykel og kørt til Nørreport station. Tak for lån Aksel (Mettes lille søn). Og tak for turen Mette (-: Således fik jeg som træt patient og veninde set byen fra en helt ny og sjov vinkel. I frøperspektiv. Det kan anbefales.

Fra Nørreport station kørte jeg til Lyngby til min første konsultation hos Hancke. Et skønt sted og en seriøs og rar læge, der taler et helt andet sprog end på Riget. Jeg har nu fået en kostplan og nogle kosttilskud jeg skal tage. Det føles enormt godt selv at kunne gøre noget. Og netop noget behageligt, sundt og opbyggende. Om det giver gode resultater vil tiden vise. Tidsperspektivet i den her sygdom er jo på alle måder så abstrakt og uhåndterligt, at jeg tror det er vigtigt at gøre alt hvad man kan og føler er rigtigt.

En 30 års fødselsdag venter forude. Jeg kan lige nå en skraver inden Las kommer tilbage fra studiet (han og Dissing-familien er i gang med at mixe deres nye album. Det er fantastisk. Køb det når det kommer på gaden her i løbet af foråret).