tirsdag den 2. januar 2007

Første dag alene

Har søgt tilflugt i min svigermors forladte hus i Vanløse. Det er yderst tiltrængt efter to ugers intens mandsopdækning og omsorg. Bevares, jeg er lykkelig for at have haft mine nærmeste tæt omkring mig i min korte tid som brystkræftpatient, men jeg er så propfyldt af tanker og følelser, at jeg bare måtte have et sted øjne uden øjne, sorg og bekymringer rettet mod min person. En blank dag uden diagnoser, forklaringer, ord, spørgsmål, bekymringer, dårlig samvittighed og relationer i det hele taget. Det er vanskeligt at kræve men det gør godt.

Er rolig og tom nu. Hvorfor der heller ikke skal forventes store tanker og åbenbaringer herfra i dag. Men jeg synes alligevel lige at jeg ville kickstarte projektet.

Kærligt
Tina

5 kommentarer:

Las sagde ...

Puha.. Det lyder spændende.
Jeg glæder mig til at se hvad der sker for dig i år.

Christin sagde ...

Det lover allerede godt, synes jeg...

Følger dig :)

Anne Kirstine Nissen sagde ...

Kære Tina
du skriver skide godt. du har vist ikke bare filmvidenskab i din magt, men også ordet. De flyder bare og skaber hurtig en stemning og en verden. jeg glæder mig til at følge din blog og lære mere om "blog" og om dig.
masser af ønsker om godt nytår og held og lykke på din rejse i 2007 fra
Anne Kirstine

Margrethe sagde ...

Hej Tina - tak for dit kort idag.
Jeg har læst din blog - en hård tid at komme igennem - hæng godt ved du skal nok klare dig.
Vi vil følge dig over bloggen - håber du snart få besked om evt. behandling så du ved hvad du har at forholde dig til.
Jeg har også været på tur i Aksels kasse - hyggeligt at blive transporteret i den!
Pas godt på dig selv - Mange hilsener fra Margrethe & Kurt

Las sagde ...

Det var godt at få læst det hele.
Det er sgu et syret eventyr at være en del af..