Sidder min søster Vibber og hendes kæreste Heidis køkken. Min søster vansker op og hunden sover. Det er svært hyggeligt. Vibber og jeg har en søster-alene-dag og har ikke helt besluttet os for hvad vi skal lave. Måske ingenting.
Jeg er nu så småt begyndt på Budwig-kuren. Det er jo svært at sige noget om virkingen osv. Men det er nemt og smager godt. Og man skal ikke ud og købe sig fattig en milliard kosttilskud. Det finder jeg utrolig sympatisk. Cecilie (Las søster) undredede sig formentlig med rette over Dr. Budwigs mange nobelprisnomineringer. 6 eller 7. Det kan de vist ikke blive helt enige om, og på følgende link kan man læse om, hvorfor det er mistænkeligt, når forskere og tilhængere af en bestemt forskers resultater begynder at reklamere med at forskeren har så og så mange nobelprisnomineringer. Det synes jeg da er et vigtigt indspark.
Det forhindrer mig dog ikke i at fortsætte med kuren, men det er altid sundt at få nuanceret billedet af noget man er blevet indtaget af (-:
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Det er fedt at opleve, hvordan du "Tina-agtigt" går i kødet på teori og erfaringer og nytænkning og what-not indenfor et helt nyt felt i dit liv...og opbygger et lager af helt nye kompetencer og viden til alt det andet, du har samlet sammen på din vej.
Jeg ved, at det helt sikkert kommer ud i verden på et tidspunkt i en eller anden "Tina-form", når du er færdig med at konsumere og bearbejde.
Jeg får også sådan et billede af, at det også bliver i det mønster, at du kommer til at arbejde professionelt gennem livet: At du tager de ting, som kommer til dig, fuldt og modigt ind...bearbejder dem gennemm alle dine kritiske, nysgerrige, følende og kloge sanser...og BRUGER dem!! - At du griber de "bolde", som livet smider til dig, og spiller dem tilbage med skruninger og smash.....HA! - Så kan de lære det!! ;)
Tak søde. Du er skøn! (-:
Hej Tina - det er Trine, lige hjemkommet fra Riget u. venstre bryst men med en ordentlig superstabil mormor-bh m. noget vat i i stedet for.
Kan mærke at jeg allerede lige så stille er ved at beslutte at jeg er OK også med det her udseende. Også lidt fordi.. hvad f..skal man ellers gøre.
Hvis jeg kan tage mig selv som jeg ser ud nu, så kan min elskede mand nok også. Glad for at være i live, glad for at have kræft der ikke har spredt sig og glad for, at mine største bekymringer lige nu faktisk er kosmetiske. Får svar den 29.1 på hvilken type kræft jeg har, dvs. hvor agressiv. Håber på en langsom gammelkone-model som du har fået at vide du har selvom det nok ikke er sandsynligt når min ikke er hormonfølsom.
Til slut: Fin side, håber du bliver ved at skrive, husk vi er mange unge (unge? er man lige ung når man er 36?) nå så yngre, som gerne vil læse med i din historie.
Håber du undgår kemo og således bevarer alle muligheder åbne for fortsat
smukt langt hår, store smil og små unger.
Kh
Trine
Send en kommentar